Archive for March, 2012

16
Mar

BlueConsult ForårsPIIIIIIP

Så må det smukke forår vist siges at have gjort sin entré. Sikke en energi og sikke et lys.
Du føler sikkert fornyet styrke og glæde. Det kaldes inden for yoga “Prana” – Livets energi – og du kan faktisk træne dig i at optage og bevare denne energi i passende doser. Et rigtigt godt sted at starte er ved at trække vejret rigtigt 😉
Lad os dele disse skønne nyheder med dig:

  • GRATIS videoøvelse (beroligende åndedræt)
  • Workshop i København 26. – 27. Maj
  • GRATIS inspiration fra SCANORAMA
  • Filmprojekt for Discovery Channel
  • Nyt “Community” på Facebook
  • Officiel WHO leverandør/Rehabilitering på PTU
  • Forårstilbud på breatheology eBook
  • Farver & striber – ny kollektion

GRATIS videoøvelse (beroligende åndedræt)
Som en god start på dagen – og dette Nyhedsbrev – får du denne lille videoøvelse. Den kaldes “Krigeråndedræt” (Ujjayi på Sanskrit), fordi den lader dig vinde over urolige eller negative tanker. Det er en helt fundamental øvelse i de fleste former for yoga, og den er dejlig let og beroligende at udføre. Selv hvis du har svært ved at falde i søvn om aftenene, er den eminent. Prøv selv – klik på det lille billede til højre!

Workshop i København 26. – 27. maj
Vi er glade for at kunne meddele, at vi laver endnu en workshop hos den gode Jørn ved Københavns Yoga. Det er den eneste workshop i Danmark dette forår, og den ledes af Stig Åvall Severinsen. Lørdag d. 26. maj foregår det på dansk. Dagen efter – 27. maj – holdes samme workshop på engelsk for internationale deltagere. Der kommer folk langvejs fra – Tyrkiet, England og Tyskland, og der er snart booket helt op. Så skynd dig at reservere, hvis du tror, det er noget for dig. Mere info om indhold og tilmelding HER.

GRATIS inspiration fra SCANORAMA
Er du klar på at komme ud i verden! Ét af verdens bedste in-flight magasiner – SCANORAMA – inviterer dig til at opdage det ene skjulte paradis efter det andet. Tag med Stig Åvall Severinsen, som på side 32-33 er “The Traveler” – Klik HER

Filmprojekt for Discovery Channel
Vi er glade for at kunne løfte sløret for et vanvittigt spændende projekt. BlueConsult og Stig Åvall Severinsen har nemlig tegnet kontrakt og skal samarbejde med selveste Discovery Channel. Et filmhold vil følge Stig rundt i verden og blive klogere på de spændende muligheder, som optimal udnyttelse af åndedrættet kan medføre. Træning og optagelser vil finde sted fra marts til maj i Miami, Bahamas, Mexico og London. Da programmet er tilsigtet Discovery International, kommer det til at dække over 200 “Territories” – eller mere end 1.2 milliarder seere. Der vil løbende komme updates – særligt på den internationale platform breatheology.com – så kig forbi i ny og næ.

Nyt “Community” på Facebook
Da flere og flere mennesker synes, det er interessant og givende at arbejde med åndedrættet, har vi nu oprettet et internationalt “Community” på Facebook. Her er alle velkomne til at dele viden og lære nyt. Du vil finde videoer, nyheder og måske nye venner/samarbejdspartnere fra hele verden – besøg breatheology her: Facebook.

Officiel WHO leverandør/Rehabilitering på PTU
Med stor glæde og slet skjult stolthed kan vi nu oplyse om, at BlueConsult er blevet valgt som “Official Supplier” til World Health Organization (WHO). Denne organisation arbejder for at forbedre sundheden globalt og har bedt om input til, hvordan træning i åndedrættet og koblingen til det mentale kan dæmpe stress i en hektisk hverdag. Stress og andre livsstilssygdomme regnes bladt de helt store “dræbere” i 2020 prognoserne. Så noget skal der gøres – ja, det kan faktisk ikke gå hurtigt nok. Vi ser meget frem til at dele vores viden og ideer for den Europæiske Afdeling af WHO i København d. 27 marts.

En anden – og ligeså glædelig – nyhed, er vores nye kontrakt med PTU. PTU arbejder med genoptræning af post-polio patienter og andre folk med sygdom eller trafikskader. Adskillige folk har lagt hjerteblod i dette projekt, som er inspireret af bestsellerbogen Træk vejret af Stig Åvall Severinsen (Gyldendal, 2009).  Under titlen Træk vejret/”breatheology rehabilitation approach” vil der gennem de næste 4 måneder trænes i varmvandsbassin og på land. Projektet har patienterne i fokus men indeholder også en uddannende del af de læger, fysioterapeuter og psykologer, som er tilknyttet. Vi ser frem imod udviklingen af et banebrydende og nyskabende træningsprogram, som gennem stor opmærksomhed på åndedrættet kan skabe bedre livskvalitet for patienter og deres omgivelser.

Forårstilbud på breatheology eBook
Læser du gerne på engelsk, så har vi denne måned særlig rabat på breatheology eBook (den engelske nyredigerede udgave af Træk vejret). E-bogen er I PDF format, så du kan tage den med overalt – på din computer, tablet eller smartphone. Let og praktisk – og altid lige ved hånden. Vil du sende e-bogen som gave til en ven eller et familiemedlem, som du mener vil kunne få glæde af den, så indtaster du bare deres email, når du bestiller online. Så kommer bogen automatisk i deres inbox. Smart og ligetil. Husk at indsætte denne særlige rabatkode, så du sparer 12%: SPRING12 – Køb bogen lige HER.

Farver & striber – ny kollektion
Hvis du føler dig klar til foråret, men liges synes du mangler en smart ny t-shirt, sweater eller hættetrøje, så kig forbi vores nyeste kollektion. Du kan selv vælge farve og størrelse og vores letgenkendelige “lungelogo” vil minde både dig og dine omgivelser om at trække vejret dybt og roligt. Vil du overraske en ven – eller mangler lige den rette forårsgave – så kan du under bestilling vælge at få vedlagt et personligt skrevet kort. Din tøjgave vil oven i købet blive pakket ind. Alt dette klarer du på under 2 minutter online – let og elefant. Vil du se de nye smarte modeller og farver? Så bare klik HER.

Nyd foråret, træk vejret og del hjertens gerne dette Nyhedsbrev med alle du lyster;)

Solskin og frisk luft
Team BlueConsult

Category : Nyhed | Nyhedsbrev | Stig's blog | Blog