Posted by admin
Kære abonnent
Så er det igen blevet tid til et Newsletter herfra. Sædvanen tro er der gang i mange spændende ting, og nye projekter sættes hele tiden i søen.
BlueConsult har produceret undervandsoptagelser til Havets Hus, som blivet et nyt kraftcenter indenfor forskning, fascination og erhverv relateret til det marine element. Stig Åvall Severinsen er også blevet udnævnt til Ambassadør for Havets Hus, og glæder sig til at formidle sin viden om havet til andre mennesker med samme interesse.
BlueConsult var sponsor ved VM i fridykning for to uger siden, men har også valgt at støtte de Nordiske Mesterskaber i Undervandsjagt, som foregår disse dage på Bornholm.
Ligesom bogen Træk vejret er ved at være udsolgt hos Gyldendal (hvilket naturligvis glæder os;) er vores t-shirts, sweat-shirts og tank tops (til piger) med lunge-logo for og bag også revet væk. Nye ordrer lægges hos Samsøe & Samsøe næste uge og vi forventer tøjet færdig hos trykkeren om et par uger. Følg med på hjemmesiden eller på Fanpage på Facebook (søg på Stig Severinsen) eller find direkte link under hovedmenuen Fridykning på hjemmesiden hos BlueConsult. Her er masser af fotos fra kurser i fridykning, åndedrætstræning/yoga og andet sjov. Snart følger en række videoklip fra VM i fridykning 2009.
BlueConsult er blevet involveret i et spændende projekt, hvor vi skal forsøge at hæve U535 midt i september. Mere info følger på hjemmesiden.
14. september holder Stig et åbent foredrag om “Det perfekte åndedræt” i Odense – alle er velkomne. Se info om tilmelding på vores hjemmeside.
Rigtig god weekend til alle.
Mvh
Stig
BlueConsult
Sorry, the comment form is closed at this time.
© 2002 - 2010 BlueConsult

No comments yet.