BlueConsult Newsletter – nogenlunde kort, men godt;)
Det var så dén sommer – håber du har haft det skønt og ikke er regnet helt væk!
Skulle det modsatte være tilfældet, kontakt da gerne BlueConsult – vi er eksperter i at finde og bjerge sunkne genstande;)
Som overskriften antyder, så er dette nyhedsbrev ganske kort og indeholder følgende:
1) Verdens bedste til noget…
2) Foredrag, kurser og workshops (se evt. Calendar på www.breatheology.com)
3) TV-show i din stue
4) Set & Sket
5) Kommende eventyr!
Verdens bedste til noget…
Tænk sig at være den bedste i hele verden til noget. Hurraaa…DU er blevet verdensmester;)
Pyt med, at Danmarks drenge er totalt talentløse udi foldboldens driblekunst – de japanske ekvilibrister Honda og Endo slukkede de danske håb. Ironisk nok sad en flok danskere i Japan kl. 03.30 lokal tid, og så kampen, men de havde vigtigere ting at tænke på.
VM i FRIDYKNING….det hele var i fuld gang. En lang historie kort, så var det danske herrelandshold i fridykning ”underdogs”, og så til medens franskmænd, japanere, finner og andet godtfolk havde medaljelys i øjnene.
BlueConsult var med hele vejen og oplevede en intens måned på Okinawa i det sydjapanske øhav. Stig Åvall Severinsen var coach, Henning Larsen hentet fra Florida som kaptajn, og de tre top-atleter Jakob Hansen, Jesper Stechmann og Rune Hallum plaskede i vandet.
Det blev til GULD – en helt vanvittig og fantastisk præstation – undskyld hvis du ikke selv ved du med os er blevet verdensmester! Til trods for BlueConsults internationale profil og gode mediekontakter, så kan vi ikke styre de danske medier!
BlueConsult er officiel sponsor for Rune Hallum og vi glæder os over at støtte verdens yngste verdensmester nogensinde – blot 19 år gammel…respekt;)
BlueConsult – making dreams come true;)
Okinawa er i øvrigt den ø i verden, hvor folk lever længst og BlueConsult sugede info og viden til sig i forhold til det ”gode” liv. Energien er så rolig og flydende på Okinawa, at børn ikke græder og hunde ikke gør – konichiwa!
Foredrag, kurser og workshops (se evt. Calendar på www.breatheology.com)
Der har været rigtig god respons på aktiviteter fra BlueConsult i foråret – tak for alle oprigtige tilbagemeldinger. På utallige opfordringer rammer en ny breatheology-bølge Danmark de næste måneder. Kalender for BlueConsult ser i grove træk sådan ud for efteråret 2010:
Foredrag med Stig Åvall Severinsen & Co.
19. august (Kbh) og 23. August (Århus) – Discovery Strandløb. Overskrift “Mænd der har gjort en forskel”. Arrangementet støtter Kræftens Bekæmpelse.
Mød også Kbh´s overborgmester Frank Jensen, borgmester Nicolai Wammen, finansmand og fairtrade fighter Asger Aamund, ultraløber Jesper Olsen samt arrangør Ulrik Lynge.
24. august (Kbh) og 29. September (Vejle) – Speakers Club
Mød ernæringsekspert Christian Bitz samt Stig Åvall Severinsen. Få lidt godt til hoved, mave og ikke mindst lunger;)
1. – 3. Oktober – Femina og Messe på Bella Center. Vi deltager i ånden, da vi desværre ikke kan være fysisk til stede pga. kurser i Jylland!
Breatheology kurser.
10. – 11. september – vi besøger stedet hvor det hele startede – Københavns yoga.
1.– 2. oktober – besøg hos Ashtanga Yoga Shala i Århus.
2.- 3. oktober – besøg hos NLP Aalborg
16. – 17. oktober – besøg hos Yoga Living på Frederiksberg.
31. oktober – Intensivt dagsforløb - breatheology expand – hos Københavns Yoga.
Workshops.
29. oktober – spændende workshop – Træk vejret og styrk din sundhed. Få gode tips allerede idag hos Alun (Farum)
12.- 14. november – breatheology – Freediving & Fresh air. Delray Beach, Miami.
TV-show i din stue
28. august kan du blænde op for DR2 Temalørdag. Husk et varmt tæppe og hajdragt!
Set & Sket
Vanen tro er der sket en hel masse. Sikke en skøn verden at leve i..vi er forkælede og har det bedre end vi aner! Udover dejligt ædelt metal ved VM i fridykning 2010, har BlueConsult haft travlt med filmoptagelser. Der dukker nok noget op i HD på dit tv en skønne dag.
Breatheology Summer Camp 2010 var en fantastisk oplevelse. 18 spændende personer samt tre skønne instruktører brugte en uge i sommerferien på at lære sig selv og hinanden bedre at kende. Tak til alle for at bryde jeres egen lydmur gang på gang – både til lands og til vands…sikke en gejst;)
Kig selv forbi den nye breatheology platform – den videreudvikles disse dage. Opret en gratis profil og kom i gang med at trække og/eller holde vejret – du vil møde folk fra hele verden!
Har du grædt dig i søvn, fordi du ikke nåede at få en Træk vejret/breatheology T-shirt eller Hoodie?? Cry no more, men smut forbi vores nye webshop. All sizes guaranteed
Kommende eventyr!
24. august udkommer en ny og komprimeret udgave af bogen Træk vejret (Gyldendal). På trods af finanskriser og andet hurlumhej er den oprindelige udgave af Træk vejret genoptrykt for 3. gang på blot et år og hives stadigt ned fra hylderne. Tak for alle tilbagemeldinger, som hele tiden gør materialet mere skarpt og lettilgængeligt.
Ideén med den nye lille ”light” version er, at introducere endnu flere til åndedrættes vidunderlige univers. Nu i en let fordøjelig form – skaf den før din nabo – eller giv den til din nabo i gave!
Træk vejret er endeligt oversat til engelsk, layout, grafik og kontrakt er på plads med USA – nye eventyr venter. BlueConsult drager til DEMA i Las Vegas midt november (verdens største dykkermesse) og videre til Florida, NY, Chicago og Californien. Men vender tilbage i december til julesne, æbleskiver og risengrød!
Der er endnu vildere og større eventyr planlagt for 2011 – stay tuned…måske du vil med?
God sensommer
Mvh
BlueConsult
Posted by stig (0) Comment
LUK MUNDEN OG LET RØVEN – få et liv med masser af energi og overskud
Kom med til sjov og ballade hos Speakers Club.
Ernæringsekspert Christian Bitz og verdensmester i at trække og holde vejret, Stig Åvall Severinsen, tager dig med en en underholdende og oplysende rejse.
24. august - Radisson Blue Falconer, Kbh.
29. september – Torvehallerne, Vejle.

Mænd der har gjort en forskel!
Meld dig til årets Discovery Strandløb og mød Stig Åvall Severinsen samt Kbh´s overborgmester Frank Jensen, borgmester Nicolai Wammen, finansmand og fairtrade fighter Asger Aamund, ultraløber Jesper Olsen samt arrangør Ulrik Lynge. Arrangementet støtter Kræftelsens Bekæmpelse.
Foredrag i Kbh 19. august – Århus 23. august.
Vel mødt – og begynd allerede nu din træning til turen i sandet!

Posted by stig (0) Comment
Danmark har endnu engang sikret sig titlen som verdens bedste fridykkernation.
Det skete under verdensmesterskaberne for hold, som foregik på den sydjapanske tropeø Okinawa.
Udnævnte favoritter var New Zealand, Japan samt de regerende verdensmestre fra Frankrig.
Det danske herre landshold bestående af Jakob Hansen, Jesper Stechmann og Rune Hallum gjorde dog alle spekulationer til skamme og leverede ganske enkelt verdensklassesresultater i samtlige discipliner.
Første disciplin var dybdedykning. Her har danske fridykkere ofte været en smule efter verdenseliten pga manglende træningsforhold i Danmark, men en række udenlandske træningsophold gav pote og de danske dykkere lå på en samlet 2. plads efter første konkurrence, som foregik i hav.
Næste disciplin var vejrholdning på tid. Her holdt alle danske dykkere hovedet koldt og leverede dyk lige til grænsen af deres ydeevne. Faktisk var resultaterne så stærke, af Danmark nu rykkede op på en samlet førsteplads.
Sidste disciplin var dynamisk (længdedykning) i den smukke udendørs 50 m pool. Længdedykning er Danmarks kongedisciplin og var også med til at sikre det danske landshold VM guldet tilbage i 2006 i Egypten.
De tre danske fridykkere holdt til presset på finaledagen og leverede tre imponerende personlige rekorder. Jakob Hansen åbnede ballet og dykkede for første gang længere end 200 meter – hele 208 meter blev det til. Et vidunderligt dyk, som krævede mental styrke i særklasse, da det ikke er nogen simpel sag at udføre et dyk længere end nogensinde før i en VM finale.
Herefter dykkede stortalentet Rune Hallum. Med sine blot 19 år er Rune i en klasse helt for sig selv og da hans favoritdisciplin er netop dynamisk, var forventninger til ham store.
Rune holdt fast i den knivskarpe balancegang mellem fysisk afspænding og mentalt fokus og lavede sit livs drømmedyk på vanvittige 229 meter. Dette dyk slår den tidligere danske rekord på 225 meter, som Stig Åvall Severinsen udførte i 2007 (daværende verdensrekord).
Det var en stor fornøjelse at se en drøm gå i opfyldelse hos Rune, som er sponsoreret af BlueConsult og som har Stig som personlig træner. Hos BlueConsult er vi stolte af at kunne vise, at vi tror på drømme og hjælper med af få dem levet ud i den virkelige verden.
Den ultimave drøm var nær – verdensmester i fridykning for hold 2010. Blot manglede Jesper Stechmann at lave sit dyk. Blev dette langt og sikkert nok, ville guldet være hjemme.
Som den mest erfarne på holdet gled Jesper sidst i vandet og lavede også sit livs dyk. Igen på det helt rette sted og tidspunkt, nemlig til en VM finale. Dykket blev på 229 m, hvormed Rune og Jesper nu deles om den nye danske rekord.
BlueConsult brugte tre uger på Okinawa, hvor Stig Åvall Severinsen fungerede som landsholdstræner for truppen. Med som kaptajn var den rutinerede danske fridykker Henning Larsen (VM guld 2006) og samme formåede de to at lægge en fejlfri strategi, som i sidste ende viste sig at være sin vægt værd i guld.
Interessant nok skal det også nævnes, at Okinawa er den ø i verden, hvor folk lever længst. BlueConsult sugede derfor indtryk og inspiration til sig og samlede informationer, som kan anvendes til fremtidige kurser og foredrag for stressede og hektisk levende vestlige mennekser. Japans gæstfrihed, respekt for naturen og det gode energiniveau vil sent blive glemt.
Fra BlueConsult skal lyde et rungende tillykke til det danske landshold og særligt til vores egen Rune Hallum, som vi glæder os til at følge og støtte i fremtiden.
Læs mere om VM resultater, se billeder samt live stream optagelser her.
BlueConsult 2010
Coaching World Champions
Posted by stig (0) Comment
Hvis du interesserer dig for åndedrættet, vand, natur og fridykning, så sæt et stort kryds i kalenderen ved uge 29.
Fra søndag d. 18. juli til lørdag d. 24. juli afholdes den store Breatheology Summer Camp 2010 ved Isterød Hølskole på Nordsjælland. Kurset hedder “Fridykning og Åndedrættet” og der vil i ugens løb blive rig lejlighed til at stifte bekendskab med nye oplevelser i det spændende krydsfelt mellem de to områder.
Kurset er det eneste længere forløb, som Stig Åvall Severinsen afholder i Danmark i 2010 – alle andre kurser finder sted udenlands.
Alle kan deltage på sommerkurset – uanset baggrund eller niveau.
For mere info om program, priser og tilmelding kontakt venligst Isterød Højskole.
Vel mødt!


Posted by stig (0) Comment
Tirsdag d. 8. juni kan du hele dagen deltage i en givende lederkonference i København.
Mød bl.a. spændende personligheder som minister for ligestilling - Lykke Friis, Anne Castenschiold Bill – oberstløjtnant i Hærens Operative Kommando og Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown.
Kl. 11.50 – 12.25 fortæller Stig Åvall Severinsen fra BlueConsult om, hvordan en større bevidsthed på åndedrættet kan gavne den mentale og fysiske performance – både i forhold til selvledelse og virksomhedsledelse.
Konferencen arrangeres af WOW Executive Net i samarbejde med Børsen Executive Club.
Se mere om program, pris og tilmelding her.
Ved Tenth Anniversary Stress Conference (TASC), forelæser Stig Åvall Severinsen d. 7. juni 2010 kl. 12:05 – 12.30 under titlen “Freediving, Hypoxia and Breath Control”.
Forelæsningen foregår på engelsk og finder sted i Søauditorium 2, Wilhelm Meyers Allé på Aarhus Universitet.

© 2002 - 2010 BlueConsult
