22
Dec

Julebrev fra BlueConsult

Årets sidste hilsen

Kære læser, så lakker året mod enden, og vi fra BlueConsult vil gribe chancen for en sidste hilsen og opdatering, inden vi bevæger os ind i 2012.

Rejser og andet godt
Det har i sandheden været et begivenhedsrigt år med rejser i eksotiske lande og møder med mange spændende og inspirerende mennesker. Vi lagde hårdt ud med vores fantastiske VIP Cruise i det Røde Hav, slæbte Arlas topledere med rundt i Afrikas Atlasbjerge, lavede yogakurser i Firenze, hjælp med videnskabelige undersøgelser i Lancaster, testede nye træningsmetoder i Spanien, indtog Kina, rådgav i Frankrig, coachede til rekorder og VM medaljer i Grækenland og Italien, afholdt Summer Camp i det nordsjællandske, trænede professionelle fodboldspillere, badmintonspillere, svømmere, soldater og meget andet. Det blev også til den årlige Wild West US Tour, hvor vi gennem en måned undersøgte nye trends, etablerede nye kontakter og forretningspartnere og mødte fantastiske cutting-edge tænkere som Doctor Bruce Lipton, Professor i psykologi – “Mr. Flow” Mihaly Csikszentmihalyi samt nåede at recognocere på såvel Bahamas som Baja California (Mexico) til fremtidige workshops, Master Classes og cruises.

TV time
Vi deltog også i flere TV produktioner. Det mest morsomme var uden tvivl med engelske komiker Jo Brand, som vi filmede med på en hemmelig militærbase udenfor London. Hvis du trænger til et godt grin, kan du se klippet ved at klikke HER. Det blev også til optagelser i Norge og på Sardinien – samt en ny verdensrekord. Mere kan vi desværre ikke afsløre, men i januar 2012 ruller programmet Stan Lee’s Superhumans ud på American History Channel og siden Discovery omkring i verden. Se efter afsnittet “Dolphin Man”;)

Breatheology – dit nye online fitnessrum
Vores internationale koncept “breatheology” spreder sig som ringe i vandet, og vi er glade og stolte over, at folk tager så positivt imod vores filosofi og rådgining omkring et sundt og sjovt liv gennem øget fokus på åndedrættet. Kig forbi vores community på www.breatheology.com og læs gratis artikler om vejrtrækning, anatomi, fridykning, yoga og meget andet. Du kan også få hele 8 ugers træning med videoøvelser i åndedrætstræning – helt GRATIS. Bare klik HER. Vores bog er nu færdig på kinesisk og russisk, og der arbejdes på højtryk på spansk og italiensk oversættelse. Det er i sandheden spændende tider;)

Nye events
I det kommende år har vi nye spændende projekter på tegnebrættet. Til januar skal vi indspille træningsvideoer på Fuerteventura, og i februar påbegynder vi et nytænkende genoptræningsprogram i samarbejde med PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede). Vi ser meget frem til at kunne byde ind med vores erfaringer omkring rehabilitering gennem en kombination af koncentreret åndedrætstræning og varmtvandsøvelser.
Der ligger også mange nye rejseeventyr på lur – og måske nye verdensrekordforsøg. So stay tuned;)

Vi håber alle har haft et godt år – eller i det mindste fået det bedste ud af det! Kig på vores lille NISSETILBUD – 11% rabat på breatheology eBook ved at indtaste kuponkode: XMAS11 – Bestil eBook HER – og GRATIS videoøvelse i beroligende og koncentrerende vejrtrækning – klik HER. Send gerne dette brev videre, hvis du mener at kende en person, som kunne nyde godt af lidt vejledning i afspændende vejrtrækning.

Rigtig glædelig jul

Nissehilsen
BlueConsult


No comments yet.

Sorry, the comment form is closed at this time.